I denne uge sker det! I Laden og i Foreningernes Hus er der aktiviteter for mænd og drenge i anledning af den internationale ”Men´s Health Week”.
Man kan håbe, at arrangementet kulminerer onsdag! Her er der storskærm og EM-kamp mellem Danmark og Portugal, og det er jo ikke fordi landsholdet har fået en dårlig start på den turnering!
Så vi håber her på redaktionen, at folk vil komme frisk og få taget til at lette, når Bendtner & Co. giver den gas! Samtidig er der mulighed for at spille skak og bordfodbold.
Der er madlavning både mandag og tirsdag, og tirsdag er der bordtennisturnering.
Drenge og fædre sammen
Hvad er formålet med denne uge? Drenge har godt af at bruge tid sammen med deres fædre om sjove aktiviteter! ”Vi synes, at det er vigtigt med forskellige arrangementer med fokus på bevægelse, mentalt eller socialt velvære,” fortæller projektleder i Sundhedscaféerne, Helle Dybdal Jensen.
Hun fortæller, at man desuden kan få foretaget et sundhedstjek. Herunder er programmet – og for resten er her linket til den roligansang, man bør nyde inden og efter landskampen
Mandag

  • Madlavning med Said og Lars. Tidspunkt: kl. 11 – 14. Sted: Tousgårdsladens Køkken
  • Lav MAD dag for mænd og drenge i Laden. Tidspunkt: kl. 16 – 19 Sted: Tousgårdsladens Køkken og gårdhave
  • Bordtennis for drenge og mænd, sønner og fædre. Tidspunkt: kl. 19 – 21 Sted: Tousgårdsladen- salen. Er vejret godt, flytter vi bordene udenfor

Tirsdag

  • Gåtur for mænd gennem Gellerup til Hasle Bakker.Tidspunkt: kl. 10:30 – 12:30 Sted: Mød Henrik ved Sundhedscenter Vest (kl. 10:30) og Tousgårdsladen (kl. 11)
  • Supermad for supermænd. Sund Madlavning for mænd med drenge/sønner. Tidspunkt: Kl. 16:30. Sted: Foreningernes Hus.

Onsdag

  • Sæt Laden i Spil i Tousgårdsladen: Få tjek på din sundhed med konditests, lungefunktionsmåling og sundhedsprofil Tidspunkt: kl. 13 – 19 Sted: Tousgårdsladen på første sal
  • Turnering med Bordfodbold og Skak Tidspunkt: kl. 16 – 18 Sted: Tousgårdsladen på første sal
  • På storskærm: EM i fodbold Danmark – Portugal Tidspunkt: kl. 18 – 21 Sted: Tousgårdsladen på første sal Arrangører: projekt MED UNGE ØJNE i Tousgårdsladen, Beboerrådgivningen i Toveshøj, Skoleskak og Sundhedscafeen i Gellerup – Toveshøj

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.