TEMA: FORDOMME. Mariam Mikkelsen og Hedija Jensen er begge født i Danmark og vokset op som kristne, men begge valgte senere i livet, at konvertere til Islam. En beslutning, som de på ingen måder fortryder, men som til tider også har været svær.
Læs intro-artiklen til temaet om fordomme
”Mine forældre var først skeptiske, og de skulle pludselig til at ændre en masse ting, blandt andet det mad, de lavede til børnene. Men jeg har senere hørt, at min mor til et bankospil højlydt har forsvaret min ældste datter, fordi hun bærer tørklæde,” fortæller Hedija. Hun tror, at det har noget at gøre med, at islam ofte bliver beskrevet som kvindeundertrykkende i medierne, hvilket hun bestemt ikke mener, er korrekt.
Negativitet giver bare hovedpine
Hedija og Mariam er enige om, at man skal tage fordomme og dumme kommentarer med godt humør og masser af smil.
”Man kan selvfølgelig komme ud for nogle trælse situationer, men så handler det om, hvordan man tager imod det. Hvis man bare tager det med et smil og laver sjov med det, så er det meget nemmere. F.eks. siger jeg bare, at jeg går med tørklæde for ikke at fryse ørerne, når nogle spørger dumt,” siger Mariam med et grin. Hun har tit hørt sætningen ”Er i muslimer? Jamen er i ikke danskere?”
Hedija tilføjer ”Det er altså ærgerligt, at børn såvel som voksne, ikke lærer, at man godt kan være begge dele. For i bund og grund kommer de fleste kommentarer af uvidenhed.”

”Vi kender nogle, der tager sådanne kommentarer til sig, men vi lukker bare ned for det. Man får bare hovedpine af negativitet,” siger Mariam.
Sorte Svin
Begge kvinder er af den overbevisning, at det er nemmere at være konvertit i Gellerup end andre steder.
Hedija fortæller om en oplevelse, hun havde, da hun boede i Holmstrup: ”Jeg gik forbi en bygning, og lige pludselig hørte jeg en mand råbe, ”sorte svin” efter mig. Jeg havde lyst til at vende mig om, så han kunne se mit lyse ansigt, men jeg gad ikke engang, det var simpelthen for dumt.”
Sådan noget har hun ikke oplevet i Gellerup, og Mariam bakker op og siger: ”Jeg ville ikke være lige så tryg andre steder, som jeg er her”.