Kommentar fra fungerende rådmand for Børn og Unge, Camilla Fabricius, efter hendes besøg i Gellerup:
På en skøn juli sommerdag var jeg inviteret på en rundtur i Gellerups og Toveshøjs naturskønne områder – ja undrer du dig? Ikke du som bor i området, du ved hvad området rummer. Du ved, at Hasle Bakker tilbyder udsigt over hele Aarhus, søer, hejre og brombærkrat. Du ved, at både Gellerup og Toveshøj rummer små haver imellem blokkene, du ved, at mens man går fra bazaren til centret, åbner der sig træer og hyldebuske, du ved, at Gellerup er meget andet end de blokke, som vises gang på gang i TV.
Jeg vidste det ikke!
Jeg vidste det ikke. Jeg beklager, men jeg vidste det ikke. Og jeg er bjergtaget. Over hvad området rummer, og det engagement, som de mennesker som bor her har sat ind. Jeg kan se det, i de haver vi har besøgt, i de bagsider på Gellerupblokkene som er farvet i regnbuefarver og i den måde engagementet lyser ud af både Anett, Helle og Elin som viser mig rundt. På den måde som vores frokost bliver serveret på i bazaren, med stolthed får vi lækker mad lavet med ære.
Jeg er vild med tanken om, at Verdenshaverne ligger i Brabrand, hvordan terapihaver kan bidrage til stressramte, de som har brug for lys og luft og jord under neglene, eller de som blot har brug for en stille kop the på en solvarm bænk.
Det giver mening
Jeg så, hvordan haverne skal være, igennem øjnene på Elin, som har tegnet og fortalt, og som ved noget om det med at drive haver. Hendes viden som hun bringer med fra Den Økologiske Have, den kan jeg se på en ”hemmelig” grund gemt bag brombærkrat og oregano. Jeg kan se det, og det giver mening. Jeg ved, hvad det giver at rode i jorden, det giver ro i sindet og ømhed i kroppen.
Det giver mening, at folk har muligheden for at dyrke afgrøder mellem blokkene, det giver mening, at Spejderne hjælper Elin og Helle med at passe den ene have, og at servicemedarbejderne kører græsslåmaskinen over vejene for at tæmme ukrudt og græs indtil Elin kommer rigtig i gang.
Jeg kan se det for mig, jeg tror på det, I har overbevist mig – tak!
—
Læs også et blogindlæg af Rasmus Hvide Beim, der var med Camilla Fabricius som studentermedhjælper.
