Syv ud af ti beboere på Gudrunsvej mener, at beboerne er ansvarlige for, at deres område er pænt og ryddeligt ud. Det er en stigning på næsten 10 procent. Alligevel ser der ikke helt ud, som der skal.
De gamle containergårde er ofte en stor omgang rod. Affald, der kan sorteres, bliver det ikke, og tingene ligger og flyder, til Driften eller andre kommer og rydder op.
Nogle steder er der sat nye containergårde op, og de indbyder mere til en god sortering.
Meyerprojektet kunne i sin levetid ikke gøre meget ved problemet i de gamle gårde.
Een stor affaldsplads
"Dem har vi ikke gjort meget ved, for de virker ikke. Folk kan ikke finde ud af at sortere affald i dem. Nogle dumper tingene eet sted, fordi de ser den som een stor affaldsplads," siger Theo van Driessche, leder af det nu lukkede projekt.
Han tilføjer, at det også ofte er børn, der sendes ned med affald – og de kan ikke læse.
De nye containergårde er dyrere, men virker bedre. De kan blandt andet ses på Dortesvej og de nederste blokke på Gudrunsvej, samt Blok1 på Gudrunsvej. Her er det langt mere klart, hvordan er skal sorteres.
Afdelingsformand Helle Hansen, Gellerupparken, glæder sig til nye containergårde, der etableres som følge af helhedsplanen.