Efter at vi i sidste måned bragte vores tema om wallah-sprog, har vi fået en henvendelse fra en specialestuderende ved Aarhus Universitet. Hun hedder Ditte Zachariassen, og studerer lingvistik – altså sprogvidenskab.
Hendes speciale handler om unges sprog i Aarhus vest, og hun undersøger den særlige grammatik og ordstilling, som de unge benytter i Gellerup og omegn.
Hendes forskning har vist, at der i forhold til wallah-sprogets grammatik og ordstilling er tale om speciel talestil, der har sine ege regler og systematikker.  Det handler især om hvor man placerer ordene i en sætning.
”Der er ikke tale om tilfældige ordstillinger, som bruges fordi man ikke kan tale dansk. Derimod har de unge tillagt sig en ny måde at tale på, som er helt regelmæssig og følger nogle ganske bestemte regler,” siger Ditte Zachariassen.
Systematisk sætningskonstruktion i Wallah-sproget
For at vise den særlige grammatik giver Ditte Zachariassen nogle eksempler fra sine undersøgelser. Der er især tale om to slags sætningskonstruktioner, der går igen. 
Hvor man på rigsdansk ville sige ”I går ringede jeg til banken”, kan man i Aarhus vest lave sætningen ”I går jeg ringede til banken”
På rigsdansk har man som regel kun enten biord (”i går”) eller personen (”jeg”) før sætningens verbum (”ringede”).  I Aarhus Vest kan derimod man lave sætninger hvor både biord og person kommer før verbet.
Man kan også lave sætninger hvor både sætningens objekt (den ting man gør noget med) og personen kommer før verbum. For eksempel
”Det der spaghetti, jeg spiser det ikke”, mens den rigsdanske version ville være: ”Det der spaghetti, det spiser jeg ikke”
Det interessante er ifølge Ditte Zachariassen, at disse sætningskonstruktioner er regelmæssige og systematiske. Sætningerne opbygges altid på samme måde, og det betyder at wallah-sprog er mere end bare slang og lånte ord fra arabisk
Wallah-sprog er ikke arabisk
Zachariassens forskning bygger på lydoptagelser, der er lavet i bl.a Bispehaven og Gellerup, men hun har også kigget på undersøgelser fra resten af verden. Fælles for alle slags wallah-sprog, både i Aarhus og København, men også i Norge, Sverige og Tyskland, er den anderledes ordstilling.
”Mange siger til mig, at det er fordi ordstillingen kommer fra arabisk, men når man kigger nærmere på arabisk, så er det slet ikke den samme ordstilling – og mange af dem, der bruger den særlige ordstilling taler slet ikke arabisk. Så der kan det altså ikke komme fra,” siger Ditte Zachariassen. 
Hun mener derimod, at forklaringen skal findes i de skandinaviske sprog; den måde vi opbygger sætninger på i Skandinavien er meget avanceret – og dermed svær at lære. Det kan altså være en af forklaringerne på, at det netop er ordstillingen, de unge ændrer. 
Det er ikke forkert dansk
Ditte Zachariassen lægger stor vægt på, at de unge ikke bruger et ukorrekt dansk, men derimod et særligt talesprog: ”Det er enormt vigtigt at sige, at der ikke tale om nogle, der ikke har lært dansk endnu, men at der er tale om en anden systematik. De unge er altså ikke dumme og dovne, bare fordi de bruger nogle andre måder at tale på, det være sig ord eller ordstillinger.”
Ditte Zachariassen fortæller også, at vi har en tendens til at sige, at det korrekte sprog er skriftsproget, men hun påpeger, at det talte sprog jo er mindst lige så korrekt. Der jo er bare tale om to forskellige slags sprog. Man kan altså ikke måle talesprogets korrekthed på skiftsprogets regler. 
Det kan måske især være en pointe i forhold til de unges wallah-sprog. Det er jo netop udpræget talesprog, som ikke skal bedømmes efter de skriftlige regler, men derimod i forhold til hvor effektivt det virker.