Den dag dansklæreren var syg

En torsdag formiddag befinder vi os på gangstien på vej mod lokalcentret. Novemberkulden er barsk, så når man kommer indenfor på Gudrunsvej 80, begynder kroppen langsomt at afrimes. Gangen er lang og fyldt med aktivitetslokaler, inklusive et lille træningscenter.
Blandt de mange aktivitetstilbud, er der danskundervisning for begyndere hver torsdag fra kl. 10.30-12 i lokale 12. Her møder vi Farsia fra Kuwait, som har boet i Danmark i 16 år. Blandt de fire damer som er mødt op, taler Farsia klart det bedste dansk og oversætter for deres næsten helt nye medlem, Faten. Faten er 17 år og kommer fra Libanon. Hun er næsten lige blevet gift med sin fætter, som bor i Danmark, og er på et turistvisum, så hendes mand kan møde deres nye barn.
Så er der Koassur, Fatma, og Peros. Koassur bruger mange kræfter på at gå, da hun halter. Alligevel udstråler hun glæde og energi. Selv om hun har været i sprogskole et par år, har vi meget svært ved at forstå hinanden. Men Koassur gør det klart, at hun ”kan godt lide at skrive og læse.”
Birte tager over
Da deres danskunderviser er syg i dag, tager Birthe Vixø over. Hun er frivillig i Ældre Sagen og har arbejdet i Lokalcentret i syv år. Birthe vil bruge tiden på at fortælle lidt om de ændringer, som skal ske i Gellerup, og vil være sikker på, at damerne har styr på deres flytterettigheder.
”Vi lærer dem ikke kun om det danske sprog, men også om kulturen. Vi er syv danske kvinder, som står for de forskellige aktiviteter her på lokalcentret. Men vi tager også deltagerne hen til lægen, og apoteket osv. Når man ikke taler sproget særlig godt, kan alle de små praktiske ting være en lidt skræmmende udfordring, og det vil vi hjælpe dem med.”
Lige så meget et socialt forum
”De fleste kvinder, som deltager, blive som regel ikke bedre til det danske sprog. Men vi prøver at forbedre deres daglige ordforråd, så de kan selv handle i butikker,” siger Birthe, ”vi betragter timen som et socialt forum og giver dem en aktivitet, som kan få dem ud af deres isolation.”
Man kan mærke Farsia’s taknemlighed da hun tager fat i Birthes hånd og siger ”Jeg er rigtig glade for det kommunen og du har gjort for mig!” Og da hun endelig giver slip, kysser hun sin egne hænder og kaster dem glad op i luften. Igennem hendes smil ser man en kvinde, som har kæmpet ret meget i sit liv. Det er rart at se, at der er frivillige, som hjælper med at gøre tingene en lille smule lettere.