Asmaa Chameli, som er 15 og går i niende klasse på Tovshøjskolen, er startet på sit nye fritidsjob på Lokalcenter Thorsgården i november måned.
Med projektet Get2Job kan de unge i Gellerup-området få hjælp til at finde et fritidsjob, og det er præcis det Asmaa gjorde.
Da Asmaa hørt rygter om et ledigt job på det lokale plejehjem, tog hun chancen og henvendte sig til Senay Arikan Tanis, projektleder på Get2Job. Derefter talte de om, hvorfor Asmaa havde lyst til at søge et job, og hvad hun var interesseret i.
Det var ret let for Asmaa, da hun har drømme om at blive social- og sundhedsassistent, og havde lyst til at få erfaring inden for faget.
”Jeg vil gerne arbejde med mennesker som har brug for hjælp. Jeg vil gerne komme hjem og tænke jeg lige har hjulpet en person som havde brug for hjælp, derfor vil jeg arbejde på plejehjem,” siger Asmaa til gellerup.nu.
Mere ansvar
Asmaa sendte sin ansøgning af sted og blev tilbudt jobbet to dage efter.
Det hun primært laver, er rengøring. Men en gang imellem serverer hun mad til beboerne. Hun nyder at få ansvar, og håber på mere ansvar senere. ”Jeg elsker når jeg har kontakt til beboerne, det giver mig mulighed for at finde ud af hvordan det er at være social og sundheds assistent,” siger Asmaa.
Også Street Reporter
Men syv timers arbejde om ugen på plejehjem er ikke nok for Asmaa. ”Jeg kan også lide at skrive, så da jeg hørt om jobbet hos Gellerupsekretariatet som Street Reporter, tænkt jeg, at det kunne være perfekt for mig.”
Asmaa sætte fem timer af ugentlige til at skrive artikler, hvor hun gerne vil skrive om helhedsplanen. ”Det er noget, som kan åbne Gellerup og Toveshøj op, og det vil jeg gerne have folk ved noget om.”
Ønsker du fritidsjob?
Har du også lyst til at få et fritidsjob? Find Get2Job på Facebook og få hjælp til at finde det rigtige fritidsjob.