Har du en lille fodboldtræner i maven? Nu har 15-19-årige drenge og piger fra Viby Syd igen chancen for at tage en gratis træneruddannelse. Det er Idræt+ under DGI, som inviterer unge til uddannelsen, som foregår i Globus1 i Gellerup.
Der vil også være unge fra Bispehaven, Tilst og Trige.
På træneruddannelsen lærer du en masse om at træne børn i fodbold. Uddannelsen lægger meget vægt på, at det er praktisk undervisning, hvilket betyder, at du hele tiden selv er fysisk aktiv samtidig med at du får en masse viden om, hvad det vil sige at undervise i fodbold.
Starten går lørdag den 23. februar i Globus1. Du skal huske fodboldstøvler og træningstøj.
Du skal tilmelde dig på www.dgi.dk/201309243001