Lærdansk Sprogcenter flyttede i mandags fra Vestergade til Paludan Müllers Vej, ud til Hasle Ringvej. Det har vakt stor begejstring for kursisterne. Der er kommet store, flotte lokaler, og det har bidraget til et miljø, som emmer af begejstring, hygge og lyst til at lære.
Tilgængeligheden er nu bedre, da både bybusserne 2A, 6A og 16 kører derud, og der er tilmed 140 gratis parkeringspladser. Gellerup.nu har været ude og se de nye faciliteter, og dét at tænke undervisning på en anden måde er en klar strategi.
Tænke undervisning på en anden måde
Kirstine Alexandersen, som engang har været med i Gellerups egen Aktiv Kvindeforening, er nu udviklingskonsulent på Lærdansk. Hun er meget glad for de nye faciliteter, der er kommet.
”Det giver mulighed for at tænke undervisning på en anden måde. Vores kursister er simpelthen så begejstrede for vores nye faciliteter, de siger tillykke og har nærmest taget ejerskab over den.”
Der er nu 43 åbne lokaler, som inviterer til dialog. Dog er der alligevel mulighed for at tænke helt for sig selv på dansk. Derfor har Lærdansk lavet ”Tænketanken”, som ses billedet til højre. Her kan man komme og skrive sine tanker ned på dansk, så det kan invitere til dialog. Man kan gå ind i den runde tænketank og skrive på væggen, og man kan også skrive udenpå.
Når dansk læres på dansk
Der findes forskellige niveauer for at lære dansk. Uanset om man er ny i det eller lidt mere erfaren, så er der god mulighed for at lære dansk på et hold, som passer til ens eget niveau. De kompetente undervisere siger, at det er lettere at lære dansk, når dansk læres på dansk, og her er der plads til alle niveauer og nationaliteter.
Der er også kursister fra Gellerup. Der kommer faktisk over 100 forskellige nationaliteter til Lærdansk, og der er endda over 2500 kursister, som får undervisning af Lærdansk om ugen.