Ghettoudspil er et lille skridt fremad, men…

De udsatte boligområder ønskede, at etnicitet ikke skulle tælle med for at udnævne et område til ‘ghetto’, og selve ordet ‘ghetto’ burde fjernes. Ingen af kravene er opfyldt i regeringens nye udspil om udsatte boligområder.
Alligevel kan Helle Hansen, fungerende formand for Gellerupparken, se de positive sider af udspillet. Der er nemlig kommet to yderligere kriterier med, så man ikke kun måler på kriminalitet, etnicitet og arbejdsløshed. Nu vil der også blive målt på uddannelse og indkomst. Kommunerne forpligtes også mere til at yde indsatser i udsatte boligområder.
"Det er et lille skridt i den rigtige retning, at man vil måle på flere kriterier end nu. Men det er noget møg, at der fortsat skal måles på, hvor mange personer fra ikke-vestlige lande, der bor i et område. For Gellerupparken virker det altså negativt, at vi har byens viceborgmester boende, fordi han er fra Mellemøsten. Det er grotesk," siger Helle Hansen.
Hun går slet ikke ind for, at man skal placere udsatte boligområder på en ‘ghettoliste’,
"Bare det, at vi bliver kaldt for ghetto, betyder, at nogen ikke vil komme her i området. Her er helt sikkert udfordringer her i området, men en udfordring er ikke absolut negativ,” siger hun til JP Århus.
Ekstra indsats i områderne
Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen (S) sagde ved regeringens fremlæggelse af udspillet:
Hvis et område med mere end 1000 indbyggere slår ud på tre af de fem kriterier, vil de komme på listen, så der kan blive sat målrettet ind.
”Sammen med de nye kriterier udgiver vi en værktøjskasse, så de udsatte områder med det samme kan komme i gang med den mest effektive indsats for at løse deres problemer. Derudover indgår vi partnerskaber med de fire store byer om en målrettet og hurtig indsats, og via satspuljen lægger vi 30 millioner oven i de mange penge, der forvejen bliver brugt i de udsatte boligområder,” siger Carsten Hansen.