Det somaliske folk i Danmark har mange steder fejret deres uafhængighedsdag, som er 1. juli og fødslen af den somaliske nation. Flere somaliske foreninger i Århus festede i Foreningernes Hus, og over 100 mennesker deltog. Både voksne, unge og børn.
I løbet af festen var der:
- forskellige taler om folkets historie
- historielæsning
- digtlæsning
- fortællinger om børneopdragelse
- forskellige somaliske folkedanse
Der blev også serveret lidt mad og varme og kolde drikke. Arrangørne havde fået tilskud fra Samvirket i Gellerup til at gennemføre festen, resten betalte de af egen lomme, fortæller Said Abdille Ali.