Der var godt fyldt op rundt om bordene, da cand.pæd.psyk Helle Preisler, tidligere lærer på Tovshøjskolen, holdt foredrag i Dansk Oplysningsforbunds lokaler i Vanggårdscenteret.
Emnet var behandling af traumatiserede børnefamilier på Vestbredden, noget Helle Preisler har specialiseret sig i gennem halvandet års ophold i Palæstina i forbindelse med sit specialestudium. At Helle Preislers foredrag havde vakt faglige forventninger fornemmedes, idet flere faglige fra HotSpot, Sundhedscenteret og Tovshøjskolen var til stede.
I indledningen slås budskabet fast. Forholdene i Palæstina er ubegribelige. Dette underbygges med et citat fra en sydafrikaner om, at forholdene i det apartheidstyre, som i årevis hærgede Sydafrika, var langt mildere end i Israel.
Børn uden rettigheder
Børn kan altid risikere at blive anholdt, og der er ikke garanterede rettigheder som i Danmark. Seks måneder kan der gå bag tremmer inden en rettergang – men der er ubegrænsede muligheder for forlængelse. Børn helt ned til 10 år arresteres.
I fængslet ses det, at mødre ikke må give deres egne børn et knus. Inden fængslingen ser man, at børn tilstår ting, de ikke har gjort, blot for at slippe ud af det.
Soldaternes manglende respekt for børnefamilierne ses blandt andet ved, at fire fødende kvinder er blevet stoppet i et af de mange checkpoint og har måttet føde der.
Internt i familierne kan disse forhold resultere i afmagt hos børnene. Dertil kan lægges forældrenes egne bekymringer:
Kan de regne med, at deres børn kommer hjem og ikke er tilbageholdt af politiet et sted?
Behandlingen
De gængse teorier om timingen af en behandling må kapitulere. Retraumatiseringen foregår jo konstant i lokalområdet, idet soldaternes tilstedeværelse minder om de episoder, der har forårsaget traumerne.
Helle Preisler gennemgik seks sessioner med børn og deres mødre. Det var nemlig ikke nok at hjælpe børnene – også mødrene (ikke et ord om fædrene, red.) skulle hjælpes til at slappe af og forstå, at deres børns reaktion er normal i en unormal situation. For ofte er det sket, at børnene er kommet glade hjem fra en session for blot at blive kede af det, fordi deres forældre er pressede og begynder at skælde ud.
Ved at visualisere respektive de bedste og de værste hændelser i livet gennem tegninger er børnene blevet hjulpet til at bearbejde de traumatiserende hændelser. Samtidig er det motoriske en vigtig faktor i bearbejdningen. Ved hjælp af en simpel bevægelse, kaldet Butterfly Hug, kan børn hjælpe sig selv til at slappe bedre af, når traumesymptomerne opstår.
Børnene i sessionsforløbet havde det efterfølgende ikke ufatteligt godt, men bedre. Nogle vågnede før tre-fire gange i løbet af en nat, nu kun én gang.
Behandlingen sikrer en lindring af symptomerne. Men problemet er langt fra løst i de besatte områder.
