Tema: Familiens hverdagsjura
Bliver du gift eller er du det allerede, er der nogle ting, som er godt at vide om, hvordan du og din ægtefælle ejer tingene. Vidste du, at du kan vælge særeje frem for fælleseje ved din ægteskabsindgåelse?
Forpligtelser
I skal som ægtefæller bidrage efter hver jeres evne med at forsørge familien:
- gennem pengeydelse,
- gennem virksomhed i hjemmet
- eller på anden måde.
I skal skaffe jeres familie underhold, som skal bruges til familiens husholdning, børnenes opdragelse og til det, der er din og din ægtefælles særlige behov.
Fælleseje, RVL § 15, stk. 1
Der opstår pr. automatik et formuefællesskab, også kaldet fælleseje, ved starten af ægteskabet. Det vil sige, at det I hver især tager med jer ved indgåelsen af ægteskabet, vil i være fælles om at eje, se retsvirkningslovens (bliver kaldt RVL) § 15, stk. 1.
Mange tror fejlagtigt, at fælleseje betyder, at ægtefæller råder over hinandens formue i fællesskab, eller at ægtefællerne hæfter for hinandens gæld. Det er ikke rigtigt.
Fællesejets retsvirkninger
I nogle tilfælde ophæves formuefællesskabet, se RVL 16, stk. 2. Det sker ved:
- Bosondring: Ved bosondring vil formuefælleskabet ophøre, mens ægteskabet består. Du kan forlange bosondring, hvis din ægtefælle i væsentlig grad har formindsket fællesboet ved for eksempel misligholdelse af sine økonomiske anliggender.
- Separation – fællesejet ophører pga. uoverensstemmelse mellem ægtefællerne
- Skilsmisse – fællesejet ophører pga. uoverensstemmelse mellem ægtefællerne
- Omstødelse: Jeres ægteskab kan omstødes ved dom pga. eksempelvis bigami (to-koneri) samt ægteskab mellem søskende.
- Død
Sameje
Der er naturligvis ikke noget til hinder for, at I ejer noget sammen i lige sameje, som f.eks. boligen, bilen eller en del af jeres møbler. De aktiver, I har i lige sameje, råder I over i fællesskab.
Bodelen
En bodel er de aktiver (penge, hus, bil mv.) og passiver (gæld), som du og din ægtefælle ejer både i fælleseje som særeje. Der er i et fællesbo to bodele, nemlig hustruens bodel og mandens bodel. Der kan også være eksempler på, at det kun er den ene ægtefælle der har en bodel, medens den anden ikke har nogen bodel.
Særråden, RVL § 16, stk. 2
I råder hver især over hver jeres aktiver, hvis I har valgt, at det skal være jeres særeje. Dette kaldes særråden.
Særhæften, RVL § 25
I hæfter hver især for hver jeres passiver, dvs. gæld, og hvad I hver især måtte skylde før, under og efter ægteskabet. Hvis du skylder kreditorerne penge, så er det kun dig alene og ikke din ægtefælle, der hæfter for gælden.
Særeje, RVL § 28
Du kan vælge særeje gennem en aftale om ægtepagt. Du kan som ægtefælle råde over det, der er dit. Der er to former for særeje, nemlig skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, og der er nogle særlige ejeforme:
- Skilsmissesæreje: Dig og din ægtefælle kan før eller i ægteskabet vælge skilsmissesærejet. Her beholder I begge, hvad I hver især ejer, og skilsmissesærejet bliver ved en af ægtefællernes død til fælleseje, se RVL § 28, stk. 1, nr. 1. Skilsmissesærejet kan være til gunst for den formuestærke ægtefælle, men en ulempe for den formuesvage ægtefælle, fordi den formuestærke ægtefælle kan sikre, at den formuesvage ægtefælle ikke får hænderne i dennes formue efter endt ægteskab.
- Fuldstændigt særeje: Fuldstændigt særeje er en formue, der vil forblive med at være et særeje, selv om der er tale om bosondring, dødsfald, separation eller skilsmisse.
- Brøkdelssæreje er særeje i begrænset omfang. Du og din ægtefælle kan aftale, at en brøkdel af din nettoformue skal være særeje, mens det resterende af din formue skal være fælleseje, se RVL § 28, stk. 2.
- Du og din ægtefælle kan aftale inden for et bestemt tidsrum, se RVL § 28, stk. 2 efter, som I skal foretage mellem hinanden.
- Med brøkdelssæreje og tidbegrænset særeje kan I begrænse jeres særeje, og de forskellige brøkdele vil blive tidsbegrænset i forskellige tidsrum.
Retfærdig pensionsdeling
Hovedreglen går ud på, at almindelige kapital- og ratepensioner ikke skal deles ved jeres skilsmisse. I beholder hver jeres pension.
Men har du oprettet en ekstraordinær pension ved siden af din almindelige pension, skal den “ekstra opsparing” deles med din ægtefælle. Dog er det vigtigt, at du kan afgøre, hvilken andel af din pension der er den almindelige eller den ekstra pension.
Den svagest stillede ægtefælle vil modtage det, du har fået i form af den ekstra pension, se RVL § 16 d og RVL § 16 e. Men er det på den anden side den pensionsmæssige svage ægtefælle, der har oprettet en ekstra pension for at komme op på niveau med den pensionsmæssige stærke ægtefælle, skal den ekstra pension ikke deles mellem ægtefællerne.
Gaver eller/og fra tredjemand
Modtager du en gave/arv fra din nabo, ven eller familiemedlem (tredjemand), vil dette være en del af dit særeje. Den, der giver gaven/arven, bestemmer, om gaven skal være dit fælleseje eller særeje, se RVL § 28 a.
Hvis gavegiveren/arveladeren bestemmer, at gaven eller arven skal være dit særeje, vil reglerne i RVL § 28 være gældende. Din ægtefælle har ikke ret til at bestemme over gaven, hvis den er dit særeje.
