I konkurrencen på Facebook om godt naboskab har vi trukket to glade vindere i april måned. Det blev Amina Houri og Abir Nasser.
Vi talte med Abir om blokambassadørerne og om, hvordan vi ønsker, at nye beboere hurtigt skal føle, at Gellerupparken og Toveshøj er deres hjem. ”Sådan har jeg det præcist med Gellerup,” siger Abir. ”Jeg har boet i Gellerup, siden jeg var 16, og når jeg har været ude at rejse, får jeg den gode følelse af at komme hjem, når vi nærmer os Gellerup."
Konkurrencen fortsætter i maj måned. For at være med skal man sige tak til en
nabo. Gå ind på Facebooksiden ’Blokambassadørerne i Gellerup & Toveshøj’ og
vær med.
Eksempler på tak
På Facebook kan du også læse andre naboers takkehilsener på forskellige sprog. Her er et par eksempler:
• Tak til min nabo for at udlåne bilen.
• Tak til min nabo, fordi hun har været så hjælpsom og dejlig. Hvis vi mangledenoget, gav hun altid en hjælpende hånd.
• Tak til mine naboer i min gamle opgang. Alle vaskede trappen, og hele opgangen duftede altid af de mange forskellige rengøringsmidler.
• Jeg vil gerne takke min nabo, Ilham, fordi hun har lavet mad til mig, mens jeghar været sygemeldt.• Tak til min gamle nabo på Bentesvej, som jeg savner.
• Jeg vil godt sige tak til Allan Fisker, fordi han altid lige kan hjælpe, hvis man mangler en skrue, et cykeldæk eller noget helt tredje.
• Tak til min ”gamle” nabo, der nu er flyttet HELE to blokke væk fra mig. Vi har tilbragt mange sjove og gode timer sammen, og vi kunne altid bare komme forbiog hjælpe hinanden. Det ved jeg stadigvæk vi kan, selv om I flyttede men – tak.
Bliv blokambassadør
Er du på kontanthjælp, kan du komme i praktik som blokambassadør. Er du førtidspensionist, kan du tjene penge ved siden af førtidspensionen som blokambassadør.
Som blokambassadør tager du imod nye beboere, så de føler sig velkomne og hurtigt lærer området at kende. Du videregiver information til andre beboere om at bo i Gellerup & Toveshøj. Og du får kurser i at kommunikere på en god måde.
Ring til Ulla Bording Jørgensen på tlf. 6155 8561 og hør mere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.