I morgen tirsdag åbner en nutids-udstilling på Gellerup Museum: hvordan bor en teenager fra Gellerup? Dermed kan du få indblik i et liv, som man ikke ser til dagligt.
Værelset er skabt af Museumsklubben og viser et teenageværelse for en somalisk pige i Gellerup. Værelset fortæller om teenage-pigers hverdagsliv, og somaliske piger fra museumsklubben har givet ting til udstillingen.
Åbningstiderne er tirsdage kl. 10-13 og kl. 15-17.
Udstillingen står indtil videre til 1. okt. 2015. Herefter pakkes udstillingen ned og opmagasineres på Den Gamle By. "Teenager-værelset" skal senere indgå i en udstilling i Den gamle By.
Museumsklubben ledes af: Aysha Amin, Ilham Mohamed og Danielle Sekwati. Den består af ca. 8 medlemmer.
Gellerup Museum, Gudrunsvej 16, 6. th.