Tre personer er nu anholdt efter skudepisoden på Janesvej i Toveshøj onsdag aften. De fremstilles kl. 12 fredag i grundlovsforhør, oplyser Østjyllands Politi. De er sigtet for drabsforsøg.
Kl. 23.30 onsdag blev en 23-årig mand skudt i benet, da han forlod opgangen Janesvej 29. Tre maskerede mænd løsnede flere skud og forsvandt.
Den intensive efterforskning i området og et godt samarbejde med lokalpolitiet gjorde det muligt at anholde tre mænd på henholdsvis 25, 29 og 32 år. 
Politiet kender personkredsen bag begge parter og havde derfor ikke så stort bevsvær med at finde frem til de tre mænd.
Fremstillingen af mændene i grundlovsforhøret vil ske for lukkede døre, og politiet vil ikke kommentere sagen yderligere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.