I lørdags skrev vi, at et par foreninger i Gellerup tog affære, fordi der stadig mangler et busstop øverst på Gudrunsvej. De satte ganske enkelt et hjemmelavet skilt op med anvisning på, at her stopper linje 15.
Artiklen konstaterede dog også, at den lille happening desværre ikke fik bussen til at stoppe.
Men gellerup.nu kunne i dag afsløre, at man godt kan være heldig at komme med bussen ud for Gudrunsvej 2-10.
Vi drejede ned ad Gudrunsvej lige efter den gule bus, og ved det hjemmelavede skilt stod en kvinde og ventede på bussen. Bussen stoppede – og tog hende med.
Desværre har nogen – måske Midttrafik eller kommunen – pillet de to flotte skilte ned igen. 
Næste "stop" bliver derfor kommunen, som er blevet bedt om at retablere busstoppet. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.