Portrætserie med de frivillige i afdelingsbestyrelserne:
Abdinasir Jama Mohamed er et meget engageret menneske, og han elsker at arbejde frivilligt.
Han gør det, fordi han elsker at hjælpe mennesker, og det har han altid gjort. Han har altid været god til at kommunikere med andre og løse problemer, fortæller han.
Siden 2001 har han været frivillig i mange forskellige byer. Men blev så en del af foreningerne i Gellerup i 2007.
Han er medlem af mange forskellige bestyrelser og foreninger, såsom Gellerupparken og Fariid, som er en forening med sport og lektiehjælp for at holde unge fra kriminalitet.
Han har siddet i afdelingsbestyrelsen siden2014. Han blev introduceret til det via sin søster, som havde været med tidligere. Han er afdeling 4’s nuværende næstformand.