Den nyeste opgørelse fra Aarhus Kommune viser en befolkningssammensætning, der ikke har forandret sig meget i fordeling på de øverste pladser.
Størstedelen af pladserne i en oversigt over top-10 i oprindelsesland i opgørelsen hører hjemme i Mellemøsten og Afrika:
Land | Antal |
---|---|
Libanon | 1769 |
Somalia | 969 |
Danmark | 844 |
Kuwait | 376 |
Irak | 354 |
Tyrkiet | 321 |
Syrien | 259 |
Rumænien | 97 |
Afghanistan | 77 |
Vietnam | 75 |
I virkeligheden er der flere danskere, end tallene viser. Børnebørn af indvandrere har dansk pas og burde betragtes som danskere, men i optællingen her registreres de med samme oprindelsesland som deres bedsteforældre.
70 procent af beboerne i Gellerup og Toveshøj stammer fra lande i Mellemøsten og Afrika, men beboerne fordeler sig på 84 nationaliteter i alt.
En sammenligning af tallene fra 2014 viser et fald over hele linjen, men det skyldes at der i mellemtiden er revet blokke ned i Gellerupparken.