Selvom kommunalvalget 2017 først er i slutningen af november måned, var der politik på dagsorden hos den 14-årige Karim Kaddoura fra Gellerupparken, da han i slutningen af oktober måned blev valgt som børn- og ungebyråds borgermester i Aarhus Byråd.
Den unge borgmester er født og opvokset i Gellerupparken og har, indtil det helt store valg, deltaget i børn- og ungepolitik i Aarhus-området, da han mistede en ungdomsklub i forbindelse med skolegangen. Den blev flyttet, så den kom længere væk fra hans skole.
“Jeg har sådan set aldrig været interesseret i politik, men har altid haft lyst til at arbejde for børn og unge,” fortæller den unge Karim. Denne episode var vendepunkt for den unge borgermester, der siden har søgt efter en mulighed for selv at tage hånd om sin og andre unges udvikling på det faglige, sociale og personlige plan.
Socialt udsatte og mobning
Karim har siden deltaget i flere frivillige foreninger, fritids- og ungdomsskolebestyrelser og børn- og unge byrådet, som han i dag sidder i som borgmester. I løbet af det kommende år er trivsel et vigtigt emne for Karim, hvor han herunder vil arbejde med socialt udsatte unge og mobning i skolen. Derudover vil Karims fokus være rettet mod grundskolen, da han mener det fylder meget i børns opvækst.
Stem den 21. november!
Den 21. november er der igen byrådsvalg, dog er det de voksne, der skal stemme. Her mener Karim, at det er ligeså vigtigt at stemme, da ens stemme kan være med til at danne det Aarhus vi bor i.
Karim mener, at politikerne og de politiske interesserede hånd i hånd kan gøre en forskel, og derfor skal man “bruge sin stemme og bruge den fornuftigt” slutter den unge borgmester Karim.