Og er du en kvinde med ikke-vestlig baggrund over 30 år? Så tilbyder Aarhus Kommune nu at hjælpe dig ind på SOSU-uddannelsen, hvis du gerne vil hjælpe ældre og gamle med at få et godt liv.

 Aarhus Kommune tilbyder dig:

  • et 3 ugers introduktionskursus på SOSU-skolen i Aarhus
  • praktik på et plejecenter eller i hjemmeplejen
  • undervisning på SOSU-skolen
  • undervisning i sprog og matematik
  • sundhedstilbud efter behov

Tilbuddet gælder dig, hvis du har svært at få et arbejde, fordi du ikke har en uddannelse i forvejen.

Indhold af opkvalificeringsforløbet
Hensigten er, at du i forløbet får mulighed for at tilegne dig de nødvendige skolekundskaber, så du kan blive optaget på SOSU-hjælperuddannelsen, derfor planlægges dit forløb, så det passer til dig og dine behov. Ligesom der i planlægning hjælpes med at tilrettelægge din hverdag, så den hænger sammen med børn, skole, praktik eller arbejde.

Vores forventninger til dig, der ønsker at deltage i projektet:

  • Du skal have lyst til at arbejde med ældre, der har brug for omsorg og pleje
  • Du skal være indstillet på at lære at cykle, hvis du ikke allerede kan
  • Din praktikplads kan ligge i hele Aarhus Kommune
  • Du skal være indstillet på nat- og weekendarbejde
  • Den uniform du skal bruge har korte ærmer og du skal bære bukser
  • Du må ikke bære armbånd, fingerringe eller ur, når du er på arbejde
  • Du skal være indstillet på at servere alkohol og svinekød for de borgere, du drager omsorg for
  • Du skal varetage omsorgsopgaver for både mænd og kvinder
  • Du skal arbejde på at opfylde de formelle optagelseskrav til SOSU-skolens grundforløb 2
  • Du skal have ren straffeattest

Er du interesseret, skal du kontakte din virksomhedskonsulent eller din jobkonsulent.

 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.