Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Affalds- og sogneindsamling i Gellerup

12. marts 2023 kl. 11:00 - 14:00

Søndag d. 12. marts arrangerer Gellerup Kirke sogneindsamling til støtte for Folkekirkens Nødhjælps hjælpearbejde i hele verden. Sogneindsamlingen går i gang fra Gellerup Kirke kl. 11.30. Du kan tilmelde dig hos Gellerup Kirke på tlf. 8625 1810 eller email gk@gellerupkirke.dk.

Desuden arrangerer afdelingsbestyrelserne i Gellerupparken og Toveshøj, Oliven Spejderne, Fredens Hus, Gellerup Kirke, Baba Gellerup, Bydelsmødrene og Lommeguld affaldsindsamling i tidsrummet kl. 11.00-12.30 i Gellerup og Toveshøj.

For dem, som foretrækker at indsamle affald frem for penge, starter oprydningsdagen to steder – og du kan møde op der, hvor du har lyst og få udleveret poser og handsker:

Beboerhuset Laden (Edwin Rahrs Vej 6b.)
Samlingshuset v. Verdenspladsen (Karen Blixens Boulevard 23)

Alle deltagere bliver inddelt i grupper – og så går man ud og samler skrald i hele området.

Alle, der deltager i oprydningsdagen, får udleveret en billet, der kan veksles til en skål suppe, en kage og en kop kaffe eller saftevand. Det foregår kl. 13.30 på Fredspladsen foran Gellerup Kirke – sammen med deltagerne i sogneindsamlingen.

Sted

Fredspladsen
Gudrunsvej 78-82
Brabrand, 8220
+ Google Maps