Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Film og Falafel: Palæstina på det store lærred i Gellerup

28. september 2023 kl. 18:00 - 22:00

Dagligdagens drama, der ofte handler om liv eller død, udspiller sig i filmen ”200 Meters”, som vises i et nyt samarbejde mellem Gellerup Højskoles Forsamlingshus og Palæstina Film Festival. Ved filmforestillingen bliver der desuden oplæg af advokat og menneskerettigheds-ekspert Asmahan Bushnaq, der besøger Aarhus direkte fra Palæstina, og der bliver spisning med falafel fra Faour:

Torsdag d. 28. september kl. 18.00 – 22.00
På Gellerupscenen, Gudrunsvej 78, Brabrand

Filmen ”200 Meters” handler om Mustafa og hans kone Salwa, der bor 200 meter fra hinanden, adskilt af Israels adskillelses-mur. Mustafa bor på den palæstinensiske side, mens Salwa og deres børn bor på den israelske side.
En dag får Mustafa opkaldet, som alle forældre frygter: Hans søn er efter en ulykke indlagt på hospitalet. Mustafa vil være hos sin søn, men han bliver nægtet adgang gennem et checkpoint, så han begiver sig ud på en rejse for at krydse grænsen ulovligt. De 200 meter bliver til en rejse på 200 kilometer og beskriver konkret de daglige livstruende kampe under den israelske besættelse.
Filmen er instrueret af Ameen Nayfeh, den er med Arabisk tale og engelske undertekster.

Oplægsholder Asmahan Bushnaq er advokat og menneskerettigheds-ekspert, bosiddende i Jenin i Palæstina. Hun har i mange år arbejdet i en række palæstinensiske NGO’er, institutioner og organisationer, med menneskerettigheder, civilsamfunds aktiviteter, kvinders deltagelse i samfundslivet, børns og unges rettigheder samt udvikling af demokratiet. Hun har et indgående kendskab til dagliglivet og forholdene i Palæstina. På baggrund af sin årelange erfaring kan hun fortælle om palæstinensernes daglige liv og deres mange udfordringer, samt berette om den nuværende situation i landet.

Falafel fra Faour, kan købes ved arrangementet, til fordelagtige lave priser. Skal bestilles.

Film og Falafel på Gellerupscenen arrangeres i et samarbejde mellem Gellerup Højskoles Forsamlingshus og Palæstina Film Festival, der har fået økonomisk støtte fra Gellerup Kulturmidler. Gratis entré: Billetter skal bestilles via dette link.

 

Detaljer

Dato:
28. september 2023
Tidspunkt:
18:00 - 22:00

Sted

Gellerupscenen
Gudrunsvej 78
Brabrand, 8220
+ Google Maps