- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Gellerup Museum holder søndagsåbent
21. maj 2023 kl. 14:00 - 16:00
Gellerup Museum holder åbent for alle, som har lyst til at komme og se en ægte Gellerup-lejlighed, som ligger på 6. sal i en af de høje blokke.
Se den gamle 70’erstue og kollektivværelset, nyd synet ud over Århus-bugten og ned over den nye park “Joops Have”.
Oplev også udstillingen “Gellerups Glade Gavl” eller se Brabrand Boligforenings 25-års jubilæumsfilm fra 1973 fra dengang Gellerup var barn.
Der er gratis entre.
Samme dag kl. 13.30 inviterer Gellerup Museums frivillige med på en rundvisning rundt i Gellerup fyldt med Vandrerhistorier Bag om Blokken.
Afgang fra museet kl. 13:30 – og derefter går det rundt på stier og veje i hele området, som gennem de sidste 15-år har været under stor forandring. Mange har en holdning til Gellerup – på rundvisningen kan du høre beboernes egne oplevelser af de mange forskellige tiltag, der foregår i området.