- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Teaterforestillingen Novembervejr
16. maj 2023 kl. 19:30 - 20:30
“Novembervejr” er en barsk fortælling om depression og selvmordstanker. Det er det første udspil fra det nystartede teater, AIWA AIWA. Skuespiller og instruktør Chadi Abdul Karim vil skabe et performance arts studio i hjertet af Gellerup med fokus på at skabe professionelle teateropsætninger af høj kvalitet.
Chadi Abdul Karim er skuespiller og instruktør som er vokset op i Gellerupparken. Efter mange år, på flere af landets scener, har han nu besluttet at vende tilbage til den bydel, hvor han er vokset op.
Chadi Abdul Karim har tidligere, som den eneste skuespiller på scenen, været med til at vinde en Reumertpris for forestillingen 4EVER. Han har altid haft et brændende ønske om at fortælle historier og har gjort dette gennem teater, film, musik mm. Han håber nu på, gennem AIWA AIWA, at kunne hjælpe og inspirere andre til at gøre det samme.
Du kan opleve ”Novembervejr” i Gellerup Art Factory´s lokale i Sports- og Kulturcampus frem til d. 27. maj. Du kan købe billetter via dette link.
Forestillingen er støttet af Gellerup Kulturmidler, Gellerup Art Factory og Kunstfonden. Instruktør/forfatter/skuespiller er Chadi Abdul Karim, forestillingsleder er Julie Jensen, og scenografi og teknik står Jens Mønsted for.