Er økologiske juletræer sundere?
”Hvorfor købe et økologisk træ, når man nu ikke skal spise det?”spørger Carsten Drasbæk, daglig leder af Natursamarbejdet på Sølyst og svarer selv på spørgsmålet:
 ”Almindelige juletræer bliver sprøjtet og kunstgødet gennem væksten, og den form for dyrkning påvirker grundvandet. Så når man køber et økologisk juletræ, er man med til at sikre det rene grundvand, som vi skal drikke.”
“Vi er et økologisk landbrug med en lille staldbutik, som også ønsker at tilbyde vore brugere økologiske juletræer,” forklarer Carsten Drasbæk. Natursamarbejdet er Århus Kommunes besøgslandbrug ved Brabrand Søen. 
Økologiske juletræer er ikke nemme at skaffe, men det er i år lykkes at skaffe økologisk certificerede træer fra Veng, fortæller Carsten Drasbæk,”
Staldbutikken
”Træerne er ikke så store i år, så vi har allerede sat priserne ned,”  siger Carsten Drasbæk. ”De er nok lidt dyre, men juletræer er generelt dyrere i år, og de økologiske træer koster lidt mere.”
Et økologisk træ, Normannsgran,  ca. 150 cm., koster 175 kr. i Natursamarbejdets staldbutik.

Juletræet kan holde sig frisk og grønt til juleaften, hvis det opbevares udenfor evt. på altanen. Det kan være en fordel at stille træet i en spand vand.
Grisen ”Møffe” har fået en mand
Ornen Erik er flyttet ind hos Sølysts gris Møffe. Ifølge Carsten Drasbæk har der allerede været god kontakt! Så om ca. tre måneder, tre uger og tre dage, hvilket svarer til grisens drægtighedsperiode, kan de besøgende vente at se små sortbrogede grislinger springe rundt i aprilsolen.
Læs mere: www.natursamarbejdet.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.