I maj måned vil brugerråd, frivillige og personale gerne vise vestbyens tre lokalcentre frem og fortælle om, hvad man kan bruge husene til.
Hasle Lokalcenter, Lokalcenter Gellerup og Lokalcenter Toftegården henvender sig til pensionister og efterlønnere – men alle interesserede kan se indenfor.
Caféerne disker op med lækre frokostretter, salatbuffet, kager og andet. Pianister vil spille hyggemusik. Sundhedsklinikkerne tilbyder oplysning om sundhed, og du kan bl.a. tjekke dit blodtryk. Hørekonsulent giver gode råd.
Her finder du os:
• Torsdag den 15. maj kl. 10-14 – Hasle Lokalcenter, Rymarken 118.
Her kan du også besøge nybyggede plejeboliger.
• Tirsdag den 20. maj kl. 11-15 – Lokalcenter Gellerup.
Kl. 14 er der afsløring af ”Kronprinsesse Mary collage”.
• Fredag den 30. maj kl. 10-14 – Lokalcenter Toftegården, Sandkåsvej 1.
Samme dag fejrer Toftegården 30 års fødselsdag, så efter flaghejsning kl. 10 bydes på kaffe og boller.