Cirkus Gellatti slår teltpælene op på Gellerupparkens festplads og giver forestillinger
     fredag den 6. juni kl. 11 og 14 og
     lørdag den 7. juni kl. 11 og 13.
Cirkus Gellati byder på en oplevelse med intet mindre end klovne, jonglører, balancekunstnere, trapezartister, ethjulede cykler, stærke mænd, akrobater, farlige numre og meget mere i et rigtigt hyggeligt cirkusmiljø.
Cirkus Gellatti startede på Gellerupscenen for 22 år siden og har de sidste otte år haft sit eget cirkustelt. Det er et samarbejdsprojekt imellem klubberne Holmstrupmark, Nordgårdskolen, og Cirkus Tværs.
Med cirka halvtreds børn, unge og voksne fra de tre institutioner lover Cirkus Gellatti fire fremragende cirkusforestillinger på festpladsen ved Dortesvej i Gellerupparken med alt, hvad et cirkushjerte begærer.
Det hele koster kun en flad tyver i entre.
Billetter kan bestilles på telefon 29272290 eller 29282980 eller på mail cirkus@mail.dk. Eller billeter kan købes ved teltet på festpladsen.
Yderligere oplysninger på telefon 29272290.
Arrangementet støttes af Børnekulturhuset Århus.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.