Kun få ramt af kombineret udlejning i Bipehaven

Efter indførelse af såkaldt kombineret udlejning med virkning fra 2007 for Bispehaven er kun fire boligsøgende i praksis blevet ramt af reglen om, at modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller integrationsydelse ikke kan flytte ind i Bispehaven.
Bolig i andet alment byggeri
Ifølge udlejningschef Connie Koppel giver reglen kun sjældent anledning til diskussion. Selv om det er kommunen, der bestemmer, om der skal gives afslag, er det de almene boligadministrationer, der har al kontakt med de boligsøgende. De fire, der har fået afslag, er henvist til at søge bolig i andre almene boligafdelinger inden for samarbejdet i Århusbolig, der omfatter en god del af de største boligorganisationer i Århus.
Connie Koppel fortæller, at Bispehaven fra færdiggørelsen i 1968 var fuldt udlejet indtil omkring 1980. På det tidspunkt gav lejeledighed huslejetab. Men indvandrere og flygtninge meldte sig den gang som interesserede ansøgere til de almene boliger.
Effekten af kombineret udlejning svær at gøre op
“Kun lidt under halvdelen af boligerne i Bispehaven er nu beboet af etniske minoriteter,” gør Connie Koppel opmærksom på. Men hun erindrer i samme åndedrag om, at beboersammensætningen stadig har flertal af etniske minoriteter på grund af de gennemgående større familier. Så boligsociale midler begrundet i den form for ghettorisering er stadigt velbegrundede.
“Efter renoveringen af Bispehaven er der kommet rigtigt mange oprindeligt danske på ventelisten, men jeg vil da ikke udelukke, at rygtet om kombineret udlejning kan være en medvirkende årsag til interessen for Bispehaven hos andre end etniske minoriteter,” udtaler Connie Koppel forsigtigt.
Læs også portrættet af Connie Koppel i anledning af, at hun har arbejdet med udlejning i 30 år i Boligselskabet Præstehaven, der nu er en del af Østjysk Boligadministration.