Solfangere i facade på ungdomsboliger

Nyopførte ungdomsboliger i Hasle er bygget med solfangere i facaden mod Ryhavevej. Men det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.
Det er Boligselskabet Præstehaven, der står bag den energibevidste detalje ved projektering af byggeriet. Driftschef Kristian Jensen siger, at solfangerne er et konkret eksempel på, at Boligselskabet tager ansvar for at begrænse CO2-udslip. Samtidig skal det også ses som en konkret bestræbelse på at reducere beboernes udgifter til varme.
Indkøringsvanskeligheder og usikkerhed om effekt
Solfangerne i ungdomsboligernes facade producerer varmeenergi. Varmen forbruges ved, at beboerne åbner for et spjæld på den indvendige side af den varmevæg, solfangerne udgør i den enkelte bolig. Varmevæggen kan dog ikke holde på solvarmen i længere tid.
Kristian Jensen indrømmer, at der er størst energiproduktion i varmevæggen om sommeren, hvor der er mindst brug for varme. "Det er meget nyt, og der er begrænsede erfaringer med systemet," gør Kristian Jensen klart, "men det har ikke kostet meget ekstra, så vi håber, investeringen tjener sig hjem. Vi vil gerne måle effekten."
Der har været indkøringsvanskeligheder. Det har været så nyt, at beboere har haft svært ved at se meningen med det og ved at åbne det rigtige spjæld. "Nu sørger varmemesteren for, at alle nye beboere orienteres og vejledes, når de flytter ind," pointerer Kristian Jensen.
Behov for ændrede regler
Et såkaldt rammebeløb lægger loft over, hvor dyrt almene boligorganisationer må bygge. Alligevel har Boligselskabet Præstehaven formået at finde plads til den energibesparende ekstraudgift inden for rammebeløbet.
Kristian Jensen beklager, at rammebeløbet begrænser mulighederne for omfattende energibesparende foranstaltninger. Derfor hilser han velkomment, hvis energibesparende investeringer i nybyggeri af almene boliger kan godkendes ud over rammebeløbet. Med det formål at begrænse energiforbrug til gavn for klimaet og boligøkonomien.