”Biiillig, billig! Tre bakker vindruer – 20 kr,” gjalder frugthandleren Selim. Han smiler med både øjne og mund til et ægtepar, der går med hænderne bag ryggen. De smiler igen, mens Selim fortæller; ”Det er dejlige, søde og saftige vindruer.” Samtidig går en mand forbi med hånden i vejret, ”hej, Selim.”
Et møde over frugten
Hver weekend står han der. Du ved det allerede, når du træder ind af skydedørene, for du kan høre ham gennem hele Bazaren. Selim står og sælger frugt midt på betongulvet i Bazar Vests farvestrålende frugthal. Han mener, at Bazar Vest er med til at skabe et bedre billede af indvandrere i Danmark, fordi det giver en mulighed for at se lidt af indvandrernes kultur og møde dem ansigt til ansigt.
”Jeg syntes medierne forkuserer for meget på kriminalitet blandt indvandrere. Her i Bazar Vest kan folk se, at der er masser af hårdtarbejdende indvandrere, der kæmper for at forsørge deres familie. Det giver et godt indtryk,” siger Selim, og hilser igen på en forbipasserende.
”For otte år siden var der mange, der ikke turde komme i Bazar Vest. Nu kommer de og hilser, og spørger mig, hvordan det går.”
Hvordan føles det?
”Det er da en dejlig fornemmelse. Nogle gange kommer der nogen forbi og siger ‘Hej Selim’, og giver mig et kram, fordi de kan huske mig.”
‘Billig, billig’ i byen
Rollen som den gjaldende frugtsælger fra Bazaren følger nogle gange med Selim, når han går en tur nede i byen. Ofte må han stoppe op og hilse, fortæller han.
”Så kan jeg gå midt på strøget, og så er der lige pludselig en bagved mig, der råber; ‘biiillig, billig!’ – det er lidt mærkeligt, men sjovt, at de kan huske mig.”
