Ganske Gratis Globus1 på Gudrunsvej i Gellerup. Jo… det er rigtigt. Frem til den 25. september bliver ingen borgere bonget for at få sved på panden i Globus 1 Hallerne.
Der er altså mulighed for at spille blandt andet volleyball, basketball, bordtennis og badminton ganske gratis. En stille periode, hvor hallen ikke bruges så meget kan lige så godt udnyttes meget mere konstruktivt. I perioden fra den 17/8 bliver det i alt 136 timers gratis haltid.
Der er mange århusianere, der endnu ikke kender Globus1. Mange ved ikke, at der er mulighed for at dyrke de fleste indendørs sportsgrene og forhåbentlig kan initiativet med de gratis haldage trække nye brugere til. Det håber i hvert fald centerleder Hans Henrik Lamp.
"Jeg håber, rigtig mange vil benytte sig at dette nye tilbud og få en aktiv og sund fritid", siger han.
Man kan gå ind på Globus1 hjemmeside for at finde yderligere oplysninger om, hvordan man booker sig ind på en bane.