Mediehus Gellerup er blevet dannet, du kan blive medlem og gøre mediehuset stærkt.
Den gamle Nordgårdskolen er udvalgt til stedet, hvor det nye mediehus skal ligge. Foreningen har til en start lejet to lokaler på samme gang som Foreningernes Hus. Med tiden, når der er penge til det, skal flere lokaler lejes, så der kan indrettes kontorer, undervisningslokaler og studier i dem.

Til en begyndelse er borgerportalen www.gellerup.nu  rykket ind i et af lokalerne. Alle er velkomne  til at kigge ind.

”Ideen med mediehuset er at samle kræfterne og lave et talerør for beboerne i området, hvis de har noget på hjertet, som de gerne vil ud med,” udtaler Birger Agergaard, som er en af initiativtagerne til projektet og leder af portalen.
Det koster kun 50 kroner
Mediehus Gellerup er en forening, så du kan blive medlem af den og dermed støtte projektet. Det koster kun 50 kroner om året for borgere, 100 kroner for foreninger, og for institioner og virksomheder bliver det 250 kroner.
Mediehus Gellerup skal indeholde en medieuddannelse, hvor deltagerne lærer om web, tv-mediet, trykte medier og skal medvirke til at fremstille nyheder, portrætter og andre spændende historier fra lokalområdet. Filmuddannelse og lokal-tv station skal også være en del af huset.

Udover de nævnte projekter skal stedet med tiden indeholde en tv-kanal, som skal sende lokale nyheder på forskellige sprog. En artikel i fagbladet Journalisten beskriver, at eksempelvis arabere i Gellerupparken gerne vil have danske nyheder, men at de ofte ikke kan sproget godt nok til at forstå alting.

Gellerup Update
DR Update er et nyhedsprogram som mange arabere ser, fordi de sender nyheder i sløjfer, så hvis de ikke får alting med, kan de det næste gang eller efter endnu en gang. Derfor skal der være en tv-station i området, som kan hjælpe beboerne til at forstå hvad der foregår i området.

Rui Monteiro, som i dag er leder af Indvandrer-TV, er blevet stemt ind i bestyrelsen og blev på det første møde også valgt som formand. Han kunne godt tænkte sig at flytte Indvandrer-TV til området, så det hele bliver samlet. Han har dog ingen umiddelbare planer om at flytte fra lokalerne inde i byen.
På deres dagsorden for øjeblikket er, at søge penge fra diverse fonde for at få projektet op at stå. De har og brug for den hjælp de kan få.
Læs, hvem der sidder i bestyrelsen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.