Østjyllands politi har nu anholdt og sigtet en 23-årig mand for at have påsat branden i Bazar Vest natten til lørdag, hvor bageren Tawfik Jarkas omkom.
Ifølge Jyllands-Posten vil manden senere blive fremstillet i et grundlovsforhør. Politiet vil endnu ikke sige, hvad manden er sigtet for, eller hvad der udløste branden.
Politiinspektør Michael Weiss udtaler til Ritzau: "Jeg kan ikke sige noget om, hvad vi har fundet ud af, af hensyn til den videre efterforskning."
Branden i Bazar Vest opstod tidlig lørdag morgen, og den del der blev ramt, rummer bl.a. en boligforretning, supermarked og autoværksteder. Det var først da alle var blevet evakueret, man fandt ud af, at den 24-årig Tawfik Jarkas manglede. Østjyllands Politi har endnu ikke bekræftet dødsårsagen, men man mener, at Tawfik sandsynligvis er død af kulilteforgiftning.