Tirsdag den 18. september 2012 afholder Samvirket igen fælles introduktionsdag til Gellerup og Toveshøj for nye medarbejdere og aktive i områderne.
Lær Gellerup-området at kende indefra
Introduktionsdagen har til formål at give dig som medarbejder eller aktiv kendskab til området og de mange institutioner og tilbud, der findes her. På den fælles introdag får du et personligt kendskab til dine mange nye kolleger og samarbejdspartnere i Gellerup og Toveshøj, så du ved hvilke arbejdsopgaver og aktiviteter, de arbejder med.
Bliv besøgsmål
Introdagen er også et tilbud til institutioner, foreninger og aktiviteter i Gellerup-området. Ud over, at nye medarbejdere og medlemmer kan komme med på introdagen som deltagere, er der nemlig også mulighed for at blive et besøgsmål på dagen, hvor du får lejlighed til at fortælle om, hvad det er, som institutionen, foreningen eller aktiviteten laver.
Husk tilmelding
Tilmelding som besøgsmål skal ske senest torsdag den 6. september og for deltagere senest tirsdag den 11. september 2012. Begge dele skal sendes til Helle Hansen på adressen helhan@aarhus.dk
Gellerup Introdag løber af stablen tirsdag den 18. september 2012 kl. 8.30-15.00 med start og slut i Foreningernes Hus, Gudrunsvej 10A.
Læs mere om Samvirket og Introdagen her