Aarhus Byråd skal støtte den nye placering til moské, som er kommet fra boligafdelingen Toveshøj. Det mener SF i byrådet, som derfor har sat forslaget
Toveshøjs forslag blev omtalt i Gellerup.nu, og SF-rådmand Thomas Medom var hurtig til at bakke den kompromis-søgende idé op. Tanken er, at Toveshøj skal sælge "bakken" øst for Toveshøj til Moskëforeningen, og kompromiset består i, at bakken ikke er en del af boligområdet, men er alligevel tæt på beboerne.
"Vi mener det er oplagt at takke ja til det nye tilbud, da det betyder at moskeen ikke bliver pakket væk i et erhversområde på Bautavej. Samtidig betyder det, at de planer, kommunen tidligere har haft for arealerne på Bautavej, ikke behøver at ende i skuffen," siger SF i indstillingen til byrådet.
Bedre adgangsforhold
Partiet ser flere fordele:
"Adgangsforholdene til en moske på øst for Toveshøj vil også være langt bedre for fodgængere og cyklister end på Bautavej.
Grunden ligger i det hele taget ganske tæt på Bautavej, som flere mener er en acceptabel placering. Placeringen vil også være udtryk for at fint kompromis i den politiske debat, da området ikke ligger i selve Gellerup, som nogle partier har været modstandere af. Omvendt er placeringen alligevel i en afstand, der ikke ligger langt fra de områder, moské-foreningen selv har peget på.
Med en opbakning til en placering på ovennævnte areal vil vi udover at finde en fornuftig placering til en kommende stor moské i Aarhus samtidigt gavne boligafdelingen Toveshøj, der vil kunne anvende midlerne fra grundsalget til renoveringer eller lignende," hedder det i indstillingen fra SF.
Det, som SF foreslår byrådet at gøre, er at give en politisk tilkendegivelse, så Moskéforeningen kan få klarhed for, hvor den kan bygge en moské.