For 10. gang afholder Opgang2 Jalla:-festival. Det vil sige, at festivalen har jubilæum, og derfor er der skruet ekstra op for programmet.
Den prisvindende ungdomsforestilling 4 EVER, bestående af Chadi Abdul-Karim og Nikolaj Rosengreen, byder på opvisning, og sangeren Thomas Buttenschøn vil optræde i en unik konstellation med Aarhus-koret LYT.
Derudover er der opvisning af Jafra-danserne og den somaliske gruppe Gobaad, en særlig visning af Opgang2’s talentholds ”ÉN til ÉN” performance og meget mere.
Gellerups egne Gobaad- og Jafra-dansere underholder også.
Jalla:10 finder sted på A-Toget den 28. november, og starter kl. 19 og slutter omkring 22:30. Vanen tro er festivalen gratis og åben for alle.
Se en trailer med noget af programmet.