På samvirkets kvartalsmøde havde man denne gang valg at have fokus på foreningslivet og havde inviteret tre foreninger til dialog.
Mødet var flyttet til Tovshøjskolens kantine. Måske var det derfor fremmødet var mindre end normalt, men selvom der var færre mennesker, var der alligevel godt med dialog og ivrige samtaler ved bordene.
Løtebrud om arbejdspladser?
Det overordnede tema var foreninger i Gellerup, men der var også faste punkter. Per Frølund fra Gellerupsekretariatet redegjorde for helhedsplanens udvikling, og her smed han en regulær bombe. Der bliver 900 kommunale arbejdspladser i området og ikke 1000 som lovet!
Det fik Helle Hansen til at protestere og kalde det for løftebrud. ”Det er jo grunden til, at vi stemte ja til at rive en ekstra blok ned,” forklarede hun.
Nogle andre klagede over, at der ikke kom en moské i området, fordi de mente de har blevet lovet det til de møder, de var mødt op til. Svaret her var, at man aldrig var blevet lovet en moské, men kun mulighed for en i området, fordi lokalplanen kunne ændres.
Lokale arbejdspladser?
Der forelå også nogle misforståelser med hensyn til lokale arbejdspladser. Et par stykker til mødet var skuffede over, at de arbejdspladser, der kommer til området, ikke bliver til lokale, men her forklarede Per Frølund, at det ikke er nye arbejdspladser, men at de bare bliver flyttet fra andre steder i byen.
Der kan selvfølgelig blive tale om nogle lokale arbejdspladser i form af rengøringsassistenter og kantinemedarbejdere, men det har aldrig været meningen, at lokale skulle have de andre jobs. Arbejdspladserne flytter til Gellerup for at åbne området mere op for resten af byen og få mere liv i området.
Kender man Samvirket?
Da Samvirkets styregruppe en søndag i februar havde brugt en søndag sammen for at lære hinanden at kende og udvikle nye ideer, kom dette møde også til at handle om udbyttet af den søndag. Man har blevet enige om, at det primære fokus skulle være på dialogen og samarbejdet mellem foreninger i området, fokus på bæredygtige projekter og de unge.
Lige nu arbejder foreningerne ikke særligt godt sammen. Der kom også kritik fra salen om, at ingen rigtigt kender Samvirket og ikke ved, hvad man skal bruge det til. ”Jeg har haft en forening i Gellerup i tre år, og lige nu er første gang jeg har hørt om Samvirket,” sagde Khaled Ahmed fra Be There For Each Other.
Mange var enige om, at sprogbarrieren var det største problem for samarbejde mellem de forskellige foreninger. Nogle mente, at man godt kan føle sig lidt uvelkommen, hvis man kommer til et arrangement, som foregår på et sprog, man ikke forstår. Her kom der forslag om, at man kunne udpege nogle i den pågældende forening til at byde gæster velkommen, vise dem rundt og forklare, hvad arrangementet handler om.
Der var generel enighed om, at Samvirket skal fungere som en isbryder mellem foreninger for at sikre mere samarbejde mellem dem. Anders Glahn, ungdomsleder, sluttede at med at fremhæve, at Samvirket skal holde fast i traditioner. Fire kvartalsmøder, et årsmøde og to introdage. På den måde ved alle, at Samvirket er stabilt og noget, man kan stole på.
