Hver mandag og onsdag spiller over 20 piger – og nogle få drenge – håndbold. På tværs af køn, men også på tværs af etnicitet.
Det er børn fra Nicheforeningen og Aarhus Afro Forening, der er på banen og nogle gange spiller imod hinanden, men for det meste er de sammen og kan både hygge sig og træne ambitiøst.
Stedet er Globus1 mandag eftermiddag, den sidste træningsdag før sommerpausen. De tre trænere Doaa Kaddoura, Shaimaa Karzoun og Nour Zaid beder børnene sætte sig i rundkreds, og en efter en bliver de sat på hold til en lille fodboldkamp. De dirigerer myndigt pigerne, som har respekt for de tre trænere. Børnene, der går i 0. til og med 6. klasse, vil ikke bare hygge sig, de vil være dygtige holdspillere.
Doaa, Shaimaa og Nour spiller selv håndbold, og derudover finder de altså også tid til at træne børnene hver mandag og onsdag. De bliver selv dygtigere af at gøre begge dele, synes de, og de har gjort det i et år nu. Efter sommerferien fortsætter de med det frivillige trænerarbejde.
De drømmer om kampe
Det går også fint med at træne og motivere børnene:
”De er nemme at træne, men de kan også være lidt urolige,” smiler trænerne.
De tre er enige om, at motivation driver børnene, selv om hyggen også betyder
meget.
”Børnene drømmer om at spille kampe mod andre klubber! Her har vi kun gjort det ”internt” mellem Nicheforeningen og Aarhus Afro Forening,” fortæller trænerne.
Deles om udgifterne
Maryan Hayir er formand for Aarhus Afro, og hun roser de tre trænerpiger:
”De skal have 1000 tak for deres store arbejde. De er gode forbilleder for vore
håndboldpiger,” siger hun. Om starten på samarbejdet siger hun:
”Jeg kom i maj til at tale med netværkskoordinator Wissal El-Arid om, at det er
dyrt for en lille forening at leje Globus1. Hun svarede, at Nicheforeningen (som
hun var formand for dengang) var den eneste forening, der havde pigehåndbold i Globus1, men at den gerne ville dele banen med Aarhus Afro Forening. Siden har vi deltes om udgifterne,” fortæller Maryan.
Hun er taknemmelig for Nicheforeningens hjælp og kalder Wissal et forbillede,
fordi hun så ofte hjælper.
”Samarbejdet viser også, at vore arabiske og somaliske børn kommer fint ud af det sammen!” tilføjer hun.
