Det er snart jul, og uanset om man fejrer den eller ej, så er det nu tid til at skrive en lang ønskeseddel. Det foregår på lørdag i Globus1, hvor alle Gellerups beboere og ansatte er inviteret til at deltage i "Stormøde om Fremtidens Gellerup".
Når mødet er ovre sidst på eftermiddagen, så har de været med til at formulere en lang række ønsker til kommende indsatser i Gellerupparken og Toveshøj.
Ønskerne skal grupperes inden for de temaer, som er udstukket af Landsbyggefonden:
- tryghed og trivsel
- kriminalpræventiv indsats
- uddannelse og beskæftigelse
- forebyggelse og forældreansvar
- …andet.
Listen skal bruges i arbejdet frem mod den kommende helhedsplan, som 1. januar 2018 skal afløse den plan, der er i gang i dag. I februar holdes et nyt stormøde, hvor indsatserne skal prioriteres, og den næste sociale helhedsplan kan skabes.
Men hvad skal der ske lørdag, hvor forhåbentlig flere hundrede samles: Her er en kort skitse over dagens forløb:
- kl. 9.30: Morgenmad
- kl. 10: Brabrand Boligforenings direktør Keld Laursen byder velkommen, og boligsocial leder Henning Winther holder et oplæg.
- kl. 10.10: De praktiske ting om dagens forløb og formål med dagen ridses op
- kl. 10.20: Beboere og øvrige deltagere præsenteres
- kl. 10.40: Intro til gruppearbejde, hvor man i små grupper diskutere, hvad der fungerer godt i Gellerup, hvad der kan forbedres, og hvilke drømme man har til fremtiden
- kl. 12.10: Frokost
- kl. 13.10: Næste arbejde går i gang ud fra de forslag, der er kommet om formiddagen. Emnerne kommer på en tavle, og folk melder sig til at diskutere de emner, de selv brænder for.
Dette arbejde foregår i flere runder - kl. 16.10 er der tid til en fælles runde med spørgsmål og svar
- kl. 16.45: Orientering om, hvordan dagens resultater bringes videre i processen.
- kl. 17: Tak for i dag og kom godt hjem!