Lokal ildsjæl stiller op til byrådet

Elsebeth Frederiksen, der for nylig blev valgt til Samvirkets styregruppe, sidder i Gellerupparkens afdelingsbestyrelse og var en meget synlig talsperson for Kvindesvømningens Venner, stiller op til byrådet for Enhedslisten.
På et opstillingsmødet den 7. februar blev Elsebeth valgt som nummer fem på opstillingslisten.
Lille chance
Enhedslisten har i øjeblikket tre mandater i byrådet, og er i fremgang, hvilket giver Elsebeth en lille, men reel chance for at blive valgt.
Elsebeth fortæller, at hun tidligere er blevet opfordret til at stille op, men hun fik først blod på tanden, da hun følte en stor frustration i forbindelse med hele sagen om Venstres forslag om forbud mod kvindesvømning. Hun blev vred på politikerne, da hun ikke følte de lyttede til bl.a. den brugerundersøgelse, som Kvindesvømningens Venner kom frem med.
Den eneste måde at ændre tingene på, er selv at stille op, mener Elsebeth. Dog erkender hun, at en ændring i den politiske kultur nok er et stykke væk. Enhedslisten er et lille parti, ikke ligesom Socialdemokratiet. Elsebeth har dog et håb om at Enhedslistens måde at føre politik på, den passion de har, kan ændre andre folks måde at opføre sig.
”Jeg har mere respekt overfor politikere, der tør ændre mening, efter en sag er blevet bedre belyst og de på den måde er blevet klogere. Jeg vil vise, at det kan jeg godt,” siger Elsebeth.
Ikke enkeltsag
Ambitionen er ikke at føre enkeltsagen kvindesvømning ind i en ny byrådsperiode. Hun vil stadig have fokus på det, men i en bredere sammenhæng, hvor levevilkårene for beboerne i Gellerup og Toveshøj kommer i centrum.
Jobskabelse, kontanthjælpsloftet, bedre image for Gellerup og hele vestbyen er nogle af pejlemærkerne for Elsebeth Frederiksen i byrådet. Ifølge Elsebeth føler beboerne herude sig marginaliseret i forhold til resten af Aarhus, på grund af den måde der bliver talt til dem, bl.a. i byrådet.
Opgør med virksomhedspraktikker
Elsebeth ser gerne et opgør med virksomhedspraktikker, som hun føler bliver brugt af virksomhederne som gratis arbejdskraft, og ikke bringer borgerne nærmere arbejdsmarkedet. Hun nævner en kvinde, der havde været i praktik i virksomheder i to år i træk. Konkret foreslår hun en karensperiode på ½ år, mellem at virksomheder må ansætte praktikanter, hvis de ikke har ansat tidligere praktikanter i ordinære jobs.