Måske kender du til den gule madvogn ved Karen Blixens Boulevard, som serverer mad hver mandag eller måske er du stødt på en opskriftsvideo på facebook, hvor amatørkokke fra Gellerup viser forskellige retter frem.
Smag á la Gellerup hedder projektet der står bag madvognen og opskriftsvideoerne.
Men hvad er Smag á la Gellerup helt præcist og hvad går det ud på? Og hvem står egentlig bag projektet? Det har jeg forsøgt at give et svar på i en ny kort dokumentarfilm på 12 minutter, som du kan se i toppen af denne artikel.
I filmen kan du møde Line Lone (th.), der er kommunikationsdesigner og har fundet på idéen til Smag á la Gellerup, Aleksander der er projektleder på Instant City, Aysha fra Gellerup der hjælper til på projektet samt Malek og Hanan (tv.) fra Gellerup, som begge elsker at lave mad.
Filmen er filmet med mobiltelefoner lånt af Mediehus Gellerup og lavet med støtte fra Gellerup Filmværksted og havde premiere i Øst for paradis under Spot Festival d. 7 maj.
Se de små opskriftsvideoer her