Den Boligsociale Helhedsplan 2018-2021 er langt fremme i processen, men det er ikke for sent at få indflydelse.
Kristian Bierring Lauritsen, leder af det Boligsociale Sekretariat, fortalte på Samvirkets kvartalsmøde forleden om den nye Boligsociale Helhedsplan.
Lokal styregruppe
Som noget nyt vil der være en lokal styregruppe, der løbende kan ændre helhedsplanen i takt med at indsatserne virker. Kristian forklarede at det var en bedre løsning, end at Landsbyggefonden tog beslutninger ovre fra København.
Styregruppen består af ti personer i øjeblikket. Fire fra kommunen, fire fra de to afdelingsbestyrelser (afdeling 4 og 5), en fra Brabrand Boligforening og en fra det Boligsociale Fællessekretariat i Højbjerg.
Det er meningen, at styregruppen skal reduceres til seks personer i fremtiden – der skal lige indsamles erfaringer først.
Kontakt din afdelingsbestyrelse eller det boligsociale
På spørgsmålet om hvordan beboerne kan få indflydelse på den kommende helhedsplan, opfordrede Kristian til at kontakte afdelingsbestyrelserne, eller det Boligsociale Sekretariat.