”Da gavlmalerierne blev malet i 1985, var kløften over for fremmedsprogede endnu dybere end nu” fortæller Tove Laursen, som var med i gavlgruppen i Gellerup. ”Men projektet løsnede op for meget af det og fik folk til at tale sammen. Når vi holdt frokost kom mange og snakkede, så vi fik talt med rigtig mange mennesker. Der var altid tid til at klare den politiske situation og det viste sig at være et godt tiltag til at få nogen i gang,” fortsætter Tove. Hun bor i dag i Holmstrup, men var i sin tid dybt engageret i projektet i Gellerup og beretter med entusiasme: ”Det hele startede med, at afdelingsbestyrelsen henvendte sig til arkitekt Thomas Kruse, der er meget kendt for ydre kunst. Han startede så et værksted, hvor alle kunne komme og deltage. Gennemgående var vi en 10-15 stykker. Det var et led i ”Kultur for fred”, som var en kæmpe kommunal indsats for at få nogen i gang med fysisk og socialt arbejde.
Sådan foregik arbejdet
Som udgangspunkt lavede vi skitser, der blev sat sammen, og det var det største arbejde. Kvadrater blev tegnet på skitserne, og kvadrater blev afsat på gavlene. En måtte stå på tennisbanen for at se, om kvadraterne blev rigtigt afsat. Da alt var skitseret op kunne mange hjælpe til. Arbejdet var ulønnet, men Thomas skaffede penge til materialer. Den billigste maling var billak. Hvis arbejdet ikke havde foregået i frisk luft, var vi blevet syge alle sammen. Stilladserne var lejet på begrænset tid, så vi måtte kæmpe mod hårdt stormvejr for at få den anden gavl malet.
Næstbedste løsning
Den gule gavl viser nogle af de mange ting, der foregår i bebyggelsen; den blå med duerne symboliserer fred. Vi fik ”Røde Mors” sidste pris på 10.000 kr., men den gjorde afdelingsbestyrelsen krav på. Derfor blev der ikke malet en tredje gavl.
De to nordvendte gavle er kun den næstbedste løsning. Vi kæmpede for at få lov til at male gavlene ud til søen, men det kunne overhovedet ikke komme på tale,” slutter Tove.