Borgmester Nicolai Wammen er rigtig glad for, at han fredag var med til at indgå aftale med Brabrand Boligforening om Helhedhedsplanen for Gellerup og Toveshøj.
"Helhedsplanen betyder bedre chancer for børn  og unge i området, og er den mest ambitiøse plan for noget udsat boligområde i Danmark nogensinde," skriver borgmesteren på sin Facebook-profil. 
Wammen tager med, at der skal rives tre boligblokke ned, og andre skal omdannes til andre formål – for det er nødvendigt for at gøre Gellerup til et attraktivt område. 
Knæk den dårlige kurs
"Når vi gør det, er det for at skabe håb og knække den dårlige kurs, som området har. Vi får det ud af det, at 10.000 mennesker får en sammenhæng med resten af Århus," sagde han i aftes til TV2 Østjylland. 
Han kalder helhedsplanen den mest ambitiøse plan, som han har været med til at vedtage.
"Det er en historisk chance, og det håber jeg også, at beboerne synes," siger Nicolai Wammen. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.