Hvert år arrangeres Fed Ferie to gange, af Globus 1 og andre flittige foreninger. Fed Ferie finder sted i Globus 1 i uge 7 og 42, hvert år.

Fed Ferie er et samarbejde mellem Globus 1, ACFC, Fritidscenter 11, Gellerupbadet, beboerhuset Yggdrasil, Aarhus Kommunes Idræts- og integrationskonsulenter og flere frivillige foreninger. Der er aktiviteter for alle, i alle aldre, og så er det helt gratis. Du kan deltage i alt, lige fra streetsoccer til dans og meget mere.

Streetsoccer
Streetsoccer blev i år arrangeret af Street Soccer Aarhus, som er et projekt under DGI. Street Soccer Aarhus går ud på, at unge skal lære at være en del af sociale fællesskaber gennem projektet.

I uge 42 havde børn og unge mulighed for at deltage i et lille Street Soccer stævne. Til stævnet mødte vi Weam Rachid og Mohib Faiz, der hjalp til ved stævnet.

Weam Rachid fortalte: ”Børnene elsker bold,” hvor Mohib tilføjede ”Det trækker dem herhen.” ”Det er en god ide, at børnene kommer ud i ferien og får lavet noget, det sørger Fed Ferie for.”

Weam Rachid har været med til en del fede ferier efterhånden, men hun mener, at det ikke er lige så fedt i dag:

”Mulighederne og aktiviteterne er ikke så mange som 5-6 år tilbage. Det betyder også, at der ikke er ligeså mange børn som dengang.”

Hop og leg for de mindste
Hver dag i Fed Ferie har man som barn kunnet tage sine forældre med til en sjov og spændende oplevelse i Globus 1. Institutioner og børnehaver tog også børnene med.

Børnene havde mulighed for at hoppe rundt på store madrasser, lege med bolde
og rutsje ned af Globus1’s store trapper.. Der var ikke tvivl om, at børnene var glade for at deltage i hop og leg.

Gellerup Cup
Hvis du har tænkt Fed Ferie, må du også tænke Gellerup Cup. Ligeså mange buske der i Gellerup, ligeså mange ‘fodboldtosser’ er der!
Gellerup Cup er en fodboldturnering der afholdes af Klubberne i Gellerup. Der er også en tilsvarende turnering om sommeren, der afholdes på banerne ved ACFC. Der er puljer i alle årgange, alt fra de mindste U-10, til de lidt ældre U-14 og til de ældste Senior (+16 år).

Gellerup Cup er en succesfuld tradition, og denne omgang af den prestigefyldte turnering var ingen undtagelse. Stemningen var helt i top, venner fra hele Århus var samlet, flot fodbold blev spillet, og så dannede det multikulturelle idrætscenter Globus 1 en fed ramme for festlighederne.

Selv om det hedder Gellerup cup, er du ikke nødsaget til at bo i Gellerup for at deltage i turneringen. Alle er velkommen, bare at du har lidt lyst til at have en god dag med dine venner.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.