Gellerup bliver igen stedet, hvor Chadi Abdul-Karim indspiller film. Senest var det den meget roste kortfilm "Exit Neverland", og nu gælder det en spillefilm med arbejdstitlen "Exit Babylon".
På lørdag og søndag 13.-14. juni kan du møde op ved Gellerup Bibliotek, hvis du kunne tænke dig at være med i den næste film. Her holdes åben casting af amatørskuespillere. Det er kl. 13-16 begge dage.
En enkelt dag i Gellerup
Chadi Abdul-Karim skriver på filmens Facebookevent:
Filmen er en videre udbygning af universet fra Exit Neverland fra 2013. I Exit Babylon vil man følge forskellige beboere i Gellerup igennem en enkelt dag. Deres historier vil blive flettet sammen mens dagen skrider frem.
”Gennem hele min opvækst i Gellerup har jeg hørt medierne fortælle negative historier herfra. Men Gellerup er fyldt med så meget mere. Med Exit Babylon vil jeg gerne give en stemme til de oversete beboere i Gellerup. Dem, som ikke passer i nogen kasser, hverken samfundets eller deres egne traditioner, og dermed give et andet blik på Gellerup end den, man kender gennem medierne. Mit Gellerup. På en måde kan man sige at hovedkarakteren i Exit Babylon er selve Gellerupparken.” siger Chadi Abdul-Karim.
Hele holdet arbejder gratis, og rollerne er derfor ulønnet.
Her er de vigtigste roller, som skal besættes: Samira – Arabisk udseende – Kvinde. 22-26 år (ovedrolle)
- Zeinab – Arabisk udseende– Kvinde. 40-50 år. Samiras mor (birolle)
- Jamal – Arabisk udseende – Mand. 45-55 – Haissams far. (birolle)
- Stine – Dansk udseende – Pige. 22-26 år (stor birolle)
- Sami – Arabisk udseende – Mand. 22-26 år. Haissams ven (birolle)