Radar [8220] vil gerne lave et fast spillested i Gellerup – og fire snarlige koncertaftener skal lægge op til det.
Onsdag og torsdag d. 5. og 6. september er der gratis udendørs koncerter på det grønne område ved Gudrunsvej 58-66, når Radar står for den musikalske afslutning på festuge-eventen Westside Upside Downside.
Lørdag og søndag d. 29. og 30. september holdes koncerter på Cirkus Tværs, hvor der er både hiphop/urban og hardrock på programmet.
Projektleder Mads Laier Sørensen fra Radar [8220] siger, at koncerterne skal bane vejen for et nyt, genrebredt og professionelt drevet spillested i Gellerup.
”Vi arrangerer derfor med jævne mellemrum koncerter i bydelen, i samarbejde med en lang række lokale samarbejdspartnere,” siger han.
Onsdag-torsdag: mellem blokkene
Radar præsenterer onsdag og torsdag i Festugen to udendørs koncertaftener på et naturskønt græsområde mellem høje træer – og det er lige efter og lige ved siden af det lodrette teater ved Gudrunsvej 76. Begge koncerter er gratis.
- La3no Cubano + Dennis Öksüz Duo onsdag den 5. september kl. 21.15. Se en musikvideo med La3no Cubano her
- Simona Abdallah + Folkeklubben torsdag den 6. september kl. 21.15
29. og 30. september: hiphop og rock
I september afholder Radar [8220] koncerter på Cirkus Tværs, hvor vi præsenterer eksil-aarhusianske rapper Young, den eritreansk-danske hip-hopper Negash Ali og det hæsblæsende hardrock-band Scarlet Valve.
- Lørdag den 29. september: Young + Negash Ali kl. 20.30. Entre 50 kr.
- Søndag den 30. september: Scarlet Valve kl. 20.30. Entre 50 kr.
Radar [8220] har tidligere præsenteret koncerter i Gellerup, med blandt andre Thomas Buttenschøn og Wafande.
Læs om de enkelte optrædende her:
// 8220.radarlive.dk // facebook.com/radar8220